Øjnene, der ser

Der har været en generel tendens til, at visuelle aspekter fik forrang frem for andre sanselige fænomener. Interessant er det imidlertid at bemærke de andre sansers betydning i det sanselige. F.eks. har de rum, vi færdes i, en særlig akustik; lyden er hår, blød, dæmpet, rungende osv., ligesom f.eks. lugten af rummene spiller ind i et rums æstetik. Det visuelle er præget af de andre sanseaspekter. Der er tale om en vis synæstesi, samsansning. Alligevel er det det visuelle, det øjnene ser, der er blevet det dominerende i vores tænkning og prioritering af verden. De andre sanser er blevet æstetiske støttemidler, krykker, der kan styrke eller stimulere de visuelle aspekter og deres semiotik.
En af de nemmeste måder at opdage de negligerede sanseaspekter er at afskærme sig synssansen ved enten at forestille sig fænomenerne uden deres synlige udtryk eller at holde sig for øjnene. At blinde sig. Få glasøjne. Bedøve sig, anæstesi.
Filosoffen Wolfgang Welsch taler om, at ”Anästetik problematisiert also die Elementarschicht des Ästhetischen, seine Bedingungen und Grenze.“ (Ästhetisches Denken, 1998: 11). Anæstetikken problematiserer det æstetiskes elementarlag, dens betingelser og grænser. Det er netop ikke kun en negativ afskærmelse, men en skærpelse af det, der bliver tilbage. Det er et sansemæssigt projekt at komme til erkendelse af, hvad det fulde fænomen indeholder af æstetiske bestanddele. Og da synssansen er den overdøvende sans, er det også den, som giver det mest radikale resultat at bedøve.
- M.L.