Wednesday, December 06, 2006

Øjnene, der ser

Der har været en generel tendens til, at visuelle aspekter fik forrang frem for andre sanselige fænomener. Interessant er det imidlertid at bemærke de andre sansers betydning i det sanselige. F.eks. har de rum, vi færdes i, en særlig akustik; lyden er hår, blød, dæmpet, rungende osv., ligesom f.eks. lugten af rummene spiller ind i et rums æstetik. Det visuelle er præget af de andre sanseaspekter. Der er tale om en vis synæstesi, samsansning. Alligevel er det det visuelle, det øjnene ser, der er blevet det dominerende i vores tænkning og prioritering af verden. De andre sanser er blevet æstetiske støttemidler, krykker, der kan styrke eller stimulere de visuelle aspekter og deres semiotik.
En af de nemmeste måder at opdage de negligerede sanseaspekter er at afskærme sig synssansen ved enten at forestille sig fænomenerne uden deres synlige udtryk eller at holde sig for øjnene. At blinde sig. Få glasøjne. Bedøve sig, anæstesi.
Filosoffen Wolfgang Welsch taler om, at ”Anästetik problematisiert also die Elementarschicht des Ästhetischen, seine Bedingungen und Grenze.“ (Ästhetisches Denken, 1998: 11). Anæstetikken problematiserer det æstetiskes elementarlag, dens betingelser og grænser. Det er netop ikke kun en negativ afskærmelse, men en skærpelse af det, der bliver tilbage. Det er et sansemæssigt projekt at komme til erkendelse af, hvad det fulde fænomen indeholder af æstetiske bestanddele. Og da synssansen er den overdøvende sans, er det også den, som giver det mest radikale resultat at bedøve.
- M.L.

3 Comments:

Blogger maja viola said...

Det er vel ikke helt korrekt at postulere, at synssansen alene afskærmes i anæstetikken. Snarere er der tale om et mere generelt tab af sensibilisering, en fornemmelsesløshed, efter at have været udsat for den postmoderne omnipotente æstetisering i gestaltningen af samfundet. Så jeg er ikke sikker opå at din analogi mellem anæstetik og synssansen ufortjente forrang holder.

10:30 AM  
Blogger Unknown said...

michael kors outlet clearance
red bottom shoes
michael kors canada
canada goose
fitflops sale
longchamp handbags
fitflops
polo ralph lauren uk
canada goose
christian louboutin shoes
201612.15wengdongdong

9:26 AM  
Anonymous Anonymous said...

fear of god
off white shoes
palm angels t shirt
Travis Scott Jordan
kyrie irving shoes
palm angels
golden goose slide
yeezy
off white outlet
jordan travis scott

5:42 PM  

Post a Comment

<< Home