Kommentar til: Om æstetiske dimensioner er en objektiv del af virkeligheden

Det interessante i denne sammenhæng (jf. overskriften), synes jeg, er, at æstetiske domme utvivlsomt er resultat af en opdragelse, dvs. et i verden objektivt forhold. Opdragelsen foregår på flere niveauer: økonomisk-materielt (jf. Marx), politisk, familiært, religiøst etc.

Her er, hvad Donald Davidson siger, ganske vist i en lidt anden sammenhæng, men stadig, mener jeg, frugtbar i denne her kontekst (og sorry, at jeg kun har teksten i en tysk oversættelse):

"In den einfachsten und besonderes grundlegenden Fällen leiten Wörter und Sätze ihre Bedeutung von den Gegenständen und von den Umständen her, unter denen sie erlernt worden sind."
(Fra essayet "Der Mythos des Subjektiven" - i tysk oversættelse).

Davidson peger her på, at alle domme over og i verden foregår gennem et sprog, der er tillært i verden. Om sproget ligefrem er objektivt, ved jeg ikke, men i hvert fald er det intersubjektivt. Derfor giver jeg Davidson ret i, at alle domme muligvis har en subjektiv bevæggrund, men de udsiges i et intersubjektivt fællesskab med sproget som intersubjektivt hjælpemiddel. Sproget fungerer, iflg. Davidson, som en intersubjektiv interaktion med den objektive verden (genstande, omstændigheder etc.). At det forholder sig sådan, kan man vel godt kalde et objektivt forhold.

J.F.K.