Rum og krop: rumfænomenologi

Den franske sociolog og filosof Henri Lefebvre (1901-1991) spørger i sin bog ”The Production of Space” (1974/1991) om mennesket med sin krop, der har kapaciteter til at bevæge sig og handle, kan siges at skabe rum. Han afviser, at kroppens blotte optagelse eller udfyldelse af rum skulle leve op til dette. Derimod påpeger han, at der er et umiddelbart forhold mellem krop og rum: ”Before producing effects in the material realm (tools and objects), before producing itself by drawing nourishment from that realm, and before reproducing itself by generating other bodies, each living body is a space has its space: it produces itself in space and it also produces that space.” (1991: 170).
Dette er lettere dunkelt formuleret, men hvis man læser videre, bliver det sandsynligt, at Lefebvre må have en fænomenologisk forståelse til grund for formuleringen. Han taler nemlig, ligesom fænomenologien før ham, om rumlige symmetrier og retninger som noget, der ikke er eksternt for kroppen, men at de skabes med kroppens bevægelsespotentiale: ”In nature, whether organic or inorganic, symmetries (in plane or about an axis) exist whether there is bilaterality or duality, left or right, ’reflection’’, or rotation (in space); these symmetries are not properties external to bodies, however. […] Bodies – deployments of energy – produce space and produce themselves, along with their motions, according to the laws of space.” (1991: 171). Allerede Husserl og Merleau-Ponty talte på hver deres måde om den kropsliggjorte bevidstheds kinæstetiske nærvær som konstituerende for rum.
Hvis vi går lidt videre, så illustrerer han med spekulationerne om en edderkops måde at forholde sig til sit producerede rum på: ”Marx wondered whether a spider could be said to work. Does a spider obey blind instinct? Or does it have (or perhaps better, is it) an intelligence? Is it aware in any sense of what it is doing? It produces, it secretes and it occupies a space which it engenders according to its own lights: the space of its web, of its stratagems, of its needs. […] Would it be true to say that the spider spins the web as an extension of its body? As so far as it goes, yes […]. Here the production of space, beginning with the production of body, extends to the productive secretion of a ‘residence’ which serves as a tool, a means.” (1991: 173).
Man kan sige at noget parallelt gælder for mennesket. Lefebvre betoner forskellen i, at mennesket har intelligens, mens edderkoppen nærmere må sammenlignes med en muslingeskal. Mere rammende er det måske at sige, at mennesket har en bevidsthed om, at det har et hjem, at det kan bygge, at det kan fortrænge andre fra sit sted og sit territorium, at det skaber rum og produkter og tilegner sig et hjem, og at det kan reflektere på disse forhold. Man kan bruge Lefebvres eksempel med edderkoppen som fænomenologisk metafor: I menneskets omgang med verden, hvor det er med-producent af sin egen spatialitet, har det ikke et edderkoppespind, men et netværk af meningsgivende relationer i forhold til (sociale og fysiske) steder og rum i dets livsverden. Netop dette spind af et netværk er et ikke-reflekterede forhold til rum og steder, hvor kroppen er udgangspunkt for bevidsthed og handling uden, at den kropsliggjorte bevidsthed ikke bliver tematiseret eller problematiseret, fordi det kinæstetiske selv-nærvær er umiddelbart og ikke medieret som et forhold mellem to mellem krop og bevidsthed. I den forstand er bevidstheden allerede ude i rummet.
(Det må lige i parantes bemærkes, at denne læsning overordnet set ikke er repræsentativ for Lefebvre, men snarere drejer Lefebvres overordnede teori om sociale rum i en fænomenologisk retning).

- M.C.L.