Temporalitet i æstetisk erfaring af rum

Oplevelsen af rum kan i visse sammenhænge siges at være en æstetisk oplevelse eller æstetisk erfaring. Æstetik kommer af det græske aistetik, som netop henviser til fænomenal oplevelse. Alligevel er begrebet æstetisk oplevelse ikke pleonastisk to ord for det samme. Et sted definerer filosoffen Martin Seel en æstetiske erfaring som den forstærkede eller eksalterede erfaring - som noget, der adskiller sig fra erkendelse og sikker perception ved at være ufikseret. Det er et æstetisk spil i bevidstheden. Hermed bliver det æstetiske gjort til et særligt domæne inden for sanseerfaringen.
I forhold til oplevelsen af rum og spatialitet har man talt om, at visse rum har temporalitet. I objektiv forstand er alle rum statiske, men ved at blive oplevet, kan en tidslighed siges at trænge sig på og røbe sit nærvær. I oplevelsen ligger der, at al oplevelse sker i succession, i en subjektiv tidslighed.
I relation til rum er det særligt bevidstheden forstået som kropsligt inkorporeret, der gør dette tydeligt. Det er nemlig igennem den bevidste kropsbevægelse igennem rummet, at der opstår fænomener, som oplevelse af skift, succession og overgange. Disse er ydre tegn på den subjektive temporalitet, som fænomenerne forudsætter.
Æstetisk temporalitet er den forstærkede eller eksalterede erfaring af tidslighed. I arkitektur er der netop mulighed for at skabe det fysiske design således, at der kan opstå oplevelsen af æstetisk temporalitet. Det kan være igennem fremhævelsen af gentagelse, som giver et rumligt forløb eller rytme, markeringer eller spil med overgange, inddelinger i felter, indsnævringer eller udvidelser osv. I rum, der ikke udfordrer vores kulturelt budne og traditionelle forforståelse af rum, vil der være en tendens til, at æstetiske aspekter ikke bemærkes. Temporaliteten vil da ikke være af æstetisk eller eksalteret oplevelsesmæssig karakter.

- M.C. L.