Krarup & Lyneborg tegner

Se flere prøver på: http://www.berlingske.dk/tegneserie/

Johan Krarup som tegneserie-konsulent

DR har hyret mig som konsulent på et endnu ikke offentligjort projekt. Det har med tegneserier at gøre!

...Og interesserer man sig for alternative tegneserier, kan man med fordel læse min nye faste spalte om alternative tegneserier på Seriejournalen.

http://www.seriejournalen.dk/sj_alternativecomics.asp

Æstetisk undersøgelse:

Hvad er det at sanse i en bestemt situation? Det er det, æstetik som sanselære beskæftiger sig med. Det er en fænomenologisk undersøgelse af hvad, der sker i den enkelte, konkrete sanseakt. Det skal ikke forstås som målinger af måden, pupillerne trækker sig sammen, når lyset møder øjet. Dette ville være den empiriske undersøgelse, som kun beskriver en meget lille del af det, der sker i den overordnede sansning, der nærmere kan beskrives som noget, der finder sted i en situation. En situation er noget, der omfatter mere end en isoleret sanseakt eller erkendelsesakt. En situation har en historik. Der går noget forud, ligesom situationen peger frem. På den måde har situationen en tidslighed, der udvider situationens mening fra blot at være en dom i en enkel erkendelsesakt til at være noget mere og bredere. I situationen går man fra at have gjort noget til at gøre noget andet. Situation er ikke noget statisk, men tværtimod er den dynamisk, dens mening er altid i bevægelse. Situationens mening består af tegn, spor og andre reminiscenser af betydning. Det skal forstås meget generelt. En situation har også at gøre med de mennesker, der indgår i situationen. Sjældent taler man om en situation uden mennesker. Nogle ville måske ligefrem påstå, at der ikke er situationer uden individer. Individerne medbringer og bidrager til situationen med deres særlige stemning og stemthed. Stemningen i situationen skaber "atmosfære" for nu at bruge et begreb hentet fra Gernot Böhme. Stemningen i situationen influerer på situationens mening. Denne mening er ikke en, man skal forestille sig at kunne kortlægge fuldstændigt, men man må nøjes med at registrere hvilket parametre, der spiller ind i en situation, for at forsøge at forstå og beskrive, hvad der finder sted i en situation, og hvad den indeholder. Den æstetiske sansning påvirkes af en given situations stemthed og atmosfære. Visse aspekter, det være sig ydre, materielle sanselige aspekter eller mere intersubjektive, mellemmenneskelige aspekter, bliver synlige i visse situationer. Man kan tale om, at hvad der var synligt i en situation, bliver skjult i en anden. Men situationens fænomenologi er ikke hele forklaringen. En del af forklaringen på, hvad der er synligt (sanseligt tilgængeligt) og hvad der er skjult for den sansende, handler om den erfaring, det sansende individ har med sig fra tidligere. Det forudsætter subjektet forstået som et erfaringsmæssigt historisk produkt.

Hvordan indstiller vi vores øjne, når vi leder efter noget? Hvordan opøver man sig til at se særlige aspekter af verden, man ellers ville overse, dvs. hvordan lærer man at sanse det, der ikke kun forudsættes. Meget tyder på, at man kan lære at se, lære at genkende. Denne praksis, som (inspireret af Martin Seel) f.eks. kan illustreres ved det at lære at finde svampe og blive god til at finde svampe, er noget, der skal beskrives anderledes end at lære f.eks. at bruge en teori. Det handler om at indstille sig på noget, og denne indstilling trækker på ens tidligere erfaringer. Det handler om at få øjnene op for visse aspekter, at åbne sig på særlige måder og at rette sig mod noget. At samle svampe handler om at indstille blikket, at være i stand til at skelne de små farvenuancer, der adkiller svampene fra græsset og de blade, de vokser ved. I de ekstreme situationer kan det være at have fornemmelse af, hvordan vegetationen vokser og blade ligger, for så impulsivt gættende at kunne fornemme, hvor der er urgelmæssighedder, hvor det f.eks. buler i overfladernes former, for her under vegetationen vokser netop visse svampe. Et andet eksempel kunne være, at det at blive billedhugger handler om at lære at se proportioner og former, men det handler ikke om at lære at bruge en teori, f.eks. om hvad der er smuk kunst el lign. Man har i den sammenhæng talt om det at lære at se. At "indstille sig" kan også beskrives som en særlig stemthed, at være tuned ind på særlige bølgelængder.